Billund Taxa indgår samarbejde med Dantaxi 4×48

  • Billund Taxa indgår samarbejde med Dantaxi 4×48

    Billund nyeste Dantaxi 4×48-by: I juni måned valgte Skagen Taxa at indgå i samarbejde med Dantaxi 4×48, og fra 1. januar 2018 er også Billund Taxa en del af Danmarks største og eneste landsdækkende taxiselskab. Det nye samarbejde vil være til fordel for både kunder og vognmænd i Billund, og vil placere Billund Taxa på et stærkt fundament til fremtiden. Rustet til den nye taxilov der venter lige om hjørnet.

    Billund Taxas 34 vogne skal dirigeres fra Aalborg

    Selvom Billund Taxa fra nytår bliver en del af Dantaxi 4×48, kan kunderne fortsat bestille en taxi på det kendte nummer 75 35 35 06, ligesom vognmændene også er de samme. Det nye samarbejde betyder, at Billund Taxas 34 vogne skal dirigeres fra DanTaxi 4×48’s kundecenter i Aalborg, og det er også DanTaxi 4×48’s erfarne telefonpersonale samme sted, der skal besvare opkaldene fra kunderne i Billund. Dog med forstærkning fra et par medarbejdere, der forventeligt flytter med over.

    Aftalen betyder, at MOOVE snart kan anvendes fra Danmarks fire største lufthavne

    Allerede i starten af det nye år kobles Billunds taxaer på Dantaxi 4×48’s landsdækkende app MOOVE. De kunder, der bestiller deres taxi på den måde, får deres taxi til fast lav pris. Carsten Aastrup, adm. direktør i Dantaxi 4×48: ”Billund Taxas kunder kan bruge MOOVE til taxibestilling i hele landet, ligesom kunder fra hele landet kan benytte MOOVE i Billund.  MOOVE kan dermed snart anvendes til taxikørsel fra Danmarks fire største lufthavne. På andre områder drager kunderne også fordel af, at Billund Taxa nu er en del af Danmarks største taxisamarbejde. Den nye taxilov, der træder i kraft fra nytår, vil betyde, at vi kan flytte ledig kapacitet derhen, hvor behovet er. Det kommer kunderne både i by- og landdistrikterne til gode.”

    Ser frem til samarbejdet

    Formanden for Billund Taxa, Frits Simmelsgaard Kristensen, ser frem til samarbejdet: ”Når Billund Taxa nu har valgt at gå sammen med Dantaxi 4×48, skyldes det først og fremmest hensynet til vores kunder og til vognmændene. Vi kunne ikke fortsat se os selv som en selvstændig enhed med den øgede konkurrence, som den ny taxilov snart åbner for.”

    Følere ude

    Vi har som følge deraf, igennem det seneste år tid, haft følerne ude hos en række støre taxiselskaber. Men der var klart størst opbakning til at vælge Dantaxi 4×48. Det var især den professionelle måde, som Dantaxi 4×48’s personale i Aalborg håndterede telefonbetjeningen på, der gjorde udslaget. Det giver tryghed for os, at opkaldene fra vores kunder er i gode hænder i Aalborg. Ligesom vi med samarbejdet kan fastholde en lav pladsleje”, påpeger formanden.

    Kunderne skal informeres

    Selvom telefonnummeret er det samme, skal taxikundernes i Billund have besked om, at Billund Taxi, nu er en del af Dantaxi 4×48. Frits Simmelsgaard Kristensen: ”Vores fornemmeste opgave i de kommende måneder bliver at informere alle vores kunder om, hvad samarbejdet får af betydning for dem.  Men lige nu glæder vi os over, at Billund Taxa er klædt på til fremtidens taximarked, især taget i betragtning at den nye taxilov er en realitet allerede om få måneder.

    Comments are closed.