fbpx

MOOVE skal være med til at sikre en god taxidækning i hele landet

  • MOOVE skal være med til at sikre en god taxidækning i hele landet

    Taxibranchens succesfulde taxi-app MOOVE har nået endnu en milepæl: 100.000 har indtil nu downloadet den landsdækkende app.

    Udviklingen glæder projektleder på MOOVE, Mikael Stuhaug:  ”Vi havde sat et forsigtigt mål på 50.000 downloads i hele 2017, men at vi allerede nu, i slutningen af august,  er over 100.000, er ret fantastisk.”

    MooveLogo.ai

    Projektleder på MOOVE, Mikael Stuhaug

    Om årsagen til MOOVE’s succes siger Mikael Stuhaug: ”Vores brugere fremhæver f.eks. funktionaliteten med chauffør rating, og at det er rart, at prisen altid er kendt på forhånd. Men også det faktum, at app’en kan benyttes i det meste af Danmark, og ikke kun er et storbyfænomen, tror jeg, spiller ind.”

    MOOVE og fremtiden

    ”Vi er hele tiden i tæt dialog med vores brugere om teknologi og innovation, og vi er dagligt optaget af, hvilke ønsker de har til en god taxi-app. Med en ny taxilov på trapperne, vil MOOVE få endnu større udbredelse. Vognmænd over hele landet kan hoppe med på MOOVE-bølgen, uden at de selv skal ud og investere store summer i app- teknologi. MOOVE kan på den måde være med til at redde landvognmænd og mindre centraler til gavn for danskere bosat i yderområderne.”, påpeger Mikael Stuhaug

    MOOVE i København

    For en hel ny generation af københavnerne er MOOVE blevet den naturlige måde at bestille en taxi på.  MOOVE har i weekenderne, i Hovedstaden, allerede overhalet 4×48 og DanTaxi’s taxi-app’s. Mikael Stuhaug: ”Flere og flere bestillinger ryger over på MOOVE. Vi kan ikke gøre noget ved trængslen i bytrafikken, og antallet er taxi-tilladelser er jo stadigvæk politisk bestemt. Men med MOOVE kan vi effektivisere taxikørsel bedst muligt – igen til gavn for vores brugere.

    Om MOOVE:  

    Lav pris: Prisen på en MOOVE tur ligger ca. 10-15 % under prisen på en taxi bestilt over telefonen eller en taxi prajet på gaden.
    Prisen kendt på forhånd: Den pris, man ser på skærmen, er hvad man betaler for turen.
    Chaufføren rates: MOOVE konceptet indebærer, at kunden vurderer kørslen med op til fem stjerner. Kun chauffører der kan opretholde et ensartet højt serviceniveau kører MOOVE.
    MOOVE blev lanceret ultimo december 2016, og app’en kan benyttes til taxikørsel i Region Hovedstaden, Aarhus, Aalborg  og i en lang række andre byer over hele Danmark.

    MOOVE findes i en version til iOS og Android.

     

    Comments are closed.