Bestilling af taxier til jul 

  • Bestilling af taxier til jul 

    Bestilling af taxier til jul 

    I denne uge begynder Dantaxi 4×48 for alvor at modtage bestillinger til juledagene. Vi anbefaler, at vores kunder bestiller i god tid. I dagtimerne har vi afsat ekstra personale på vores kundecentre til at modtage julebestillingerne.   Vi håber, at vores kunder har forståelse for, at der på de mest eftertragtede tidspunkter den 24.og 25. december kan opstå forsinkelser. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at så mange som muligt af vores taxier er på gaden i de dage.

    Om priserne på særlige dage  (1. januar, den 24. – 26. december samt den 31. december).

    Dantaxi 4×48’s priser jul og nytår cirka 33 % lavere end Trafikstyrelsens prisloft.
    Ifølge den ny taxilov har taxiselskaberne mulighed for at indføre en forhøjet takst på særlige dage. Danmarks største taxiselskab Dantaxi 4×48 har valgt kun delvist at udnytte den mulighed, og med et startgebyr på 49 kr. ligger priserne væsentligt under Trafikstyrelsens fastsatte prisloft.

    Kun almindelig takst til julefrokosten og nytårskuren.

    Trafikstyrelsens definition af særlige dage er hele døgnet den 1. januar, den 24. – 26. december samt den 31. december. Dantaxi 4×48 har valgt kun at udnytte en del af dette tidsrum. Den forhøjede takst gælder den 24. december fra kl. 16 til den 25. december kl. 06 og igen fra den 31. december kl. 16 til den 1. januar kl. 6.  En stor del af juleaftensdag, 1. juledag og nytårsdag samt hele 2. juledag køres til den almindelige aften/helligdagstakst.

    Starttakst på 49 kr.

    I en Dantaxi 4×48 taxi med plads til fire passagerer er taksten på særlige dage fastsat til 49 kr. i startgebyr, 20 kr. pr. kilometer og 8,33 kr. pr. minut.  Taksten er dermed cirka 33 % lavere end det af Trafikstyrelsens fastsatte prisloft på særlige dage, når der tages udgangspunkt i prisen på en standardtur (en taxitur på 10 kilometer á 12 minutters varighed).

    Dantaxi 4×48 indfører en forhøjet takst for at sikre så mange taxier som muligt på gaden i de tidsrum omkring jul og nytår, hvor der erfaringsmæssigt er en meget høj efterspørgsel på taxier.  Overstående  priser er gældende alle almindelige vogne tilsluttet kørselskontoret Dantaxi 4×48 A/S, CVR nr: 39174901 samt
    alle vogne tilsluttet kørselskontoret  Dantaxi Administrationen A/S, CVR nr.: 15882646. Dvs. alle vogne på Sjælland, Region Hovedstaden (uden Bornholm), Billund og et antal af vores taxier i Aalborg og Aarhus.

    Comments are closed.