fbpx

Dantaxi 4×48 Aalborg med i ny banebrydende rejseplan

  • Dantaxi 4×48 Aalborg med i ny banebrydende rejseplan

    Dantaxi 4×48 Aalborg med i ny banebrydende rejseplan

    Som noget nyt indgår taxien i den brede vifte af transport- og mobilitetsformer, som nordjyderne kan vælge imellem, når de planlægger rejsen igennem app’en MinRejseplan.  Det er Dantaxi 4×48 Aalborg, der via tjenesten MOOVE, står for taxidelen.   

    Direktør i Dantaxi 4×48 Aalborg John Vanggaard ser frem til samarbejdet med Nordjyllands Trafikselskab, der står bag MinRejseplan. John Vanggaard: ”At taxien nu indgår som transportform i MinRejseplan, på linje med f.eks. bus og tog, er til stor fordel for forbrugerne. Den nye app giver nemlig kunden valgfrihed ved først og fremmest at tage udgangspunkt i rejsen og herefter tilbyde brugeren den mest optimale løsning.  Det falder helt i tråd med vores strategi, hvor taxien indgår som et aktivt og vigtigt led i den kollektive transport. ”

    Dantaxi 4×48 Aalborg, og en række andre byer i Nordjylland, kom i 2017 med på MOOVE. At det er MOOVE, der står for taxidelen i MinRejseplan, er der, ifølge administrerende direktør i Nordjyllands Trafikselskab Thomas Eybye Øster, gode grunde til: ”Det har været utroligt glædeligt for os, at kunne få en professionel aktør som MOOVE med i MinRejseplan. De har forstået vigtigheden i at nytænke det eksisterende, og i højere grad samtænke eksisterende services. Vores partnerskaber med aktører på tværs af det offentlige og private er på sin vis blevet startskuddet til en helt ny måde at anskue den kollektive trafik i Danmark på, hvor vi samarbejder om at favne nye teknologier og services, der nemt og bekvemt kan flytte folk fra A til B. Vi betragter med andre ord ikke andre trafiktilbud som værende konkurrerende men supplerende for den service, vi er sat i verden for at tilbyde og løbende udvikle.”

    Samarbejdet viser, iflg. John Vanggaard, at der er en fremtid for taxien, hvis men tør inddrage ny teknologi, tænke på nye måder, og tilpasse sig kundernes ønsker og behov. ”Jeg tror, at borgerne i Aalborg, hurtigt bliver glade for de nye muligheder, og at byens gæster vil sætte pris på, at de kan benytte MOOVE, som de kender i forvejen fra mange andre byer i Danmark”. slutter John Vanggaard.

    Ud over at give brugerne overblik og prisinformation om alle tilgængelige transportformer fra Nordjyllands Trafikselskab, viser MinRejseplan også forskellige løsningsmuligheder fra andre leverandører herunder taxi. Det betyder, at en rejsende fra f.eks. Hjørring til Aalborg kan blive tilbudt en række både private og offentlige transportmuligheder gennem MinRejseplan. Alt afhængig af rejsetidspunkt og tilgængelighed.

    Comments are closed.