18
jan
Dantaxi 4×48 betaler skat i Danmark.
Ejerforholdet har ingen indflydelse på Dantaxi 4×48’s skattebetaling.
Radio 24/7 og andre medier har den 17. og 18. januar bragt en række indslag/artikler vedr. salget af Dantaxi 4×48 til en udenlandsk investeringsfond. Indslagene/artiklerne har forsøgt at afdække, med udgangspunkt i virksomhedskonstruktionen, om overskud fra Dantaxi 4×48’s aktiviteter i Danmark kunne ende i skattely i udlandet.
I forbindelse med en række forskellige udtalelser der i den forbindelse har været fremført, har Dantaxi 4×48 følgende kommentar:
Om Dantaxi 4×48 kørselskontoret (centralen)
Dantaxi 4×48 er et dansk taxiselskab, og betaler dansk skat af et evt. overskud.
At Dantaxi 4×48 er ejet af en udenlandsk investeringsfond (Triton) har ingen indflydelse på vores skattebetaling. Ejerforholdet betyder ikke nogen mindre skattepligtig gevinst eller overskud i det hele taget.Vognmænd og chauffører er skattepligtige i Danmark
De 1700 taxier i Dantaxi 4×48 er ejet af selvstændige vognmænd med eget cvr.nr. Den omsætning, der er på taxikørsel afregnes til den enkelte vognmand i forhold til hans kørsel. Vognmændene er skattepligtige i Danmark, hvilket ansatte chauffører også er.